RNFOTO har fået et nyt konkurrencemodul !

Vi udsætter derfor opstart af Papir 1 til 12. august

 

Baggrund

RNFOTO’s bestyrelse har valgt et nyt modul til registrering og håndtering af RNFOTO’s konkurrencer.

Dette er gjort ikke kun for at lette billedsekretærens arbejde, men for at skabe en ensartethed i konkurrencer, og for at vi stadig kan have konkurrencer i RNFoto regi.

Det bruges første gang til Papir 1 som begynder upload 12. august 2019.

Grundlæggende oplysninger om systemet

Systemet anvendes blandt andet ved afholdelsen af Mellem Sund og Bælt, og er meget velegnet til RNFOTO brug, da stort set alle funktioner er eksisterende og afprøvet gennem flere år.

Alle RNFoto’s 4 årlige konkurrencer kan registreres, og systemet holder styr på resultater, nummereringer, labels og meget mere.

Hvordan finder man siden

Man finder siden ved at gå ind på www.rnfoto.dk og klikke på ”konkurrencer”, og man bliver nu sendt videre til RNFOTO’s nye konkurrencemodul.

Det er forsiden der kommer op og her vil der være lidt generelle oplysninger om konkurrencerne. Det er under opbygning, men vil snart være fuldt funktionelt.

Registrering af konkurrencedeltagerne/medlemmerne

Alle der ønsker at deltage i en RNFOTO konkurrencerne skal registrere sig. Denne registrering gemmes, og vil kunne bruges ved fremtidige konkurrencer.

Når man registrerer sig til en konkurrence, skal man acceptere at disse informationer gemmes, og vi har dermed overholdt Databeskyttelsesloven. Man kan naturligvis bede om at få sine informationer slettet, men skal så oprette sig på ny, næste gang man vil deltage i en RNFoto-konkurrence.

Det er ikke muligt at registrere sig uden et klubtilhørsforhold, som vi jo skal bruge til både afregning og eventuelle diplomer.

 

Arbejdsgang ved konkurrencer

Den overordnede arbejdsgang ved en konkurrence vil være:

  1. Konkurrencen registreres i systemet
    Konkurrencens datoer skal indsættes i systemet og derved åbne for registrering og upload af billeder.
  2. Medlemmernes registrering
    Medlemmerne skal lave en profil, som gemmes i systemet og skal bruges fremover ved upload af billeder mv.
  3. Upload af billeder
    vil åbne ved login til den aktuelle konkurrence og medlemmerne vil kunne uploade det besluttede antal billeder til systemet.
  4. Slut på upload
    Systemet har en slutdato for upload og herefter lukkes systemet automatisk. Billeder efter denne dato kan ikke komme med i systemet.

Bedømmelse af billeder

Ved den digitale konkurrence kan dommeren bedømme billederne via systemet. Ved alle bedømmelser på papir skal billederne stadig til dommeren.

Resultaterne indsættes derefter i systemet og resultater, præmieringer mv. vil kunne ses af alle straks efter bedømmelsen er afsluttet. Resultatlisten og de antagne billeder vil stadig være at finde på hjemmesiden.

Betaling af deltagelse

Når upload er slut vil kassereren i RNFOTO få en liste fra systemet, hvor der står hvor mange billeder de enkelte klubber har deltaget med, så der kan fremsendes en faktura til de deltagende klubber. Listen indeholder endvidere alle oplysninger om author’s billeder mv.

RNFOTO Billedsekretær

Billedsekretærens rolle vil fremover være at koordinere konkurrencerne i systemet, modtage og kontrollere de deltagende billederne og sikre at de bliver afleveret til dommeren til bedømmelse.

Mange af de tidligere manuelle rutiner er borte og derved er posten blevet noget lettere at bestride, og herved håber bestyrelsen at det er nemmere at besætte denne post.

Med fotovenlig hilsen

Bestyrelsen