Konkurrenceregler for Region Nord

  1. For at deltage i en Region Nord konkurrence skal man være medlem af en fotoklub, som er medlem af Region Nord.
  2. Hver klub kan deltage med et ubegrænset antal billeder. Højst 2 billeder eller 1 serie pr. fotograf. Dette gælder også fotografer, der er medlem i flere klubber. Den enkelte fotograf skal uploade de filer som er grundlag for de billeder fotografen ønsker at deltage med. Ved registreringen skal fotografen give sine billeder en titel, der skal være den samme som anført på bagsiden af de tilsvarende papirbilleder. Billederne skal være anonymiserede i forhold til autor og klub.
  3. Er der uoverensstemmelse mellem indleverede og registrerede billeder tager RNFoto’s billedsekretær kontakt til klubbens billedsekretær. For sent indleverede billeder kan afvises.
  4. Billederne indleveres klubvis på anvist sted, senest på den fastsatte afleveringsdag, med en besked om klub og antal billeder. Se Konkurrence info for de enkelte konkurrencer.
  5. Autorerne hæfter for det juridiske indhold af deres billeder. Ved billeder sammensat af flere elementer, skal ophavs- og brugsretten til alle elementer ligge hos autor.
  1. For hvert billede gælder det, at alle billedinformationer i et billede skal stamme fra fotografiske optagelser, dvs. billeder optaget på et lysfølsomt medium, og optaget af fotografen selv.
  2. Alle former for billedbehandling, herunder digitalt og mørkekammerarbejde, er tilladt, så længe fotografen selv udfører behandlingen og ikke tilføjer fotografiske elementer, som ikke er skabt af fotografen selv.
  3. Fotografen skal kunne fremsende originalfiler, som indeholder exif-data og alle billedets deleelementer, hvis der opstår tvivl om billedet.
  4. Det er ikke tilladt at anvende automatisk computergenererede billeder
  1. Region Nord Foto må offentliggøre alle indsendte konkurrencebilleder.
  2. Et fotografi må, uanset hvordan det er redigeret, kun bruges 2 gange - 1 gang som enkelt-billede og 1 gang som en del af en serie. Dette gælder uanset om det er antaget eller ej.
  3. Genbrug vil føre til at billedet diskvalificeres, og eventuel placering vil blive annulleret. Diplom, certifikat samt præmie - hvis udleveret - skal returneres til RNFoto.
  4. Der kan afleveres både farve- og monochrome billeder i alle kategorier. Digitale billeder defineres som billedfiler afleveret i JPEG/JPG format. Gældende for både papir- og serier er: Der må kun opklæbes ét fotografisk billede på hvert stykke karton. Digitale billeder må kun bestå af ét fotografisk billede i en billedfil. I et fotografisk billede må gerne indgå sammenkopierede elementer.
  5. Papirbilleder skal være opklæbet på let stift støttekarton med maksimal tykkelse 2,5 mm, og billedets ydre mål må maksimalt være 30 x 42 cm. inklusive passepartout. På billedets bagside skal være en opad-pil, og nederst i højre hjørne sættes den printede label.
  6. Digitale billeder afleveres ved upload under fanen “Konkurrencer”, “Deltag i konkurrence”. 
  7. Billedfilerne skal være JPEG og må maksimum være 1920 pixels i bredden og 1080 pixels i højden. Farverummet skal være sRGB. En billedfil må maksimalt fylde 2 MB.
  8. En billedserie skal bestå af minimum 3 og maksimum 6 papirbilleder. Registreringen skal ske i autors ønskede rækkefølge, da billederne identificeres og bedømmes efter denne rækkefølge. Der gælder samme regler for opklæbning og mærkning som ved konkurrencer i papirbilleder.
  9. Bestyrelsen kan fastsætte et emne for en konkurrence. Hvis intet er anført, er emnet frit.
  10. Dommere hentes udenfor RNFoto’s rækker. Dommeren kommenterer de 40 bedste billeder, ved konkurrence i serier dog kun de 20 bedste serier. De 10 bedste billeder og serier placeres i rækkefølge fra nummer 10 til nummer 1.

Revideret 18. juli 2023